. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter 205 siden, saa an det hele Krat eller den hele Skov jaevnt haever sig fra Luv-mod Laesiden, har vi ved alle Vore, og ogsaa Kyster i det Indre af Landet, hvor vedholdende Vinde fra et bestemt Verdens - hjørne fremhersker. Jyllands Ege-og Bøgepurrer og andre Krat viser slaaende Exempler derpaa. Et saerligt storartet Beispiele für - tjener naermere Omtale, nemlig de Vedplantesamfund, Som findes Weste für Tisvildeleje paa Sjællands Nordkyst, bekendte unter Name af "Den forvitrede Skov" Eller "troldeskoven" Eller "Skovfyr-Rangelen".

. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter 205 siden, saa an det hele Krat eller den hele Skov jaevnt haever sig fra Luv-mod Laesiden, har vi ved alle Vore, og ogsaa Kyster i det Indre af Landet, hvor vedholdende Vinde fra et bestemt Verdens - hjørne fremhersker. Jyllands Ege-og Bøgepurrer og andre Krat viser slaaende Exempler derpaa. Et saerligt storartet Beispiele für - tjener naermere Omtale, nemlig de Vedplantesamfund, Som findes Weste für Tisvildeleje paa Sjællands Nordkyst, bekendte unter Name af "Den forvitrede Skov" Eller "troldeskoven" Eller "Skovfyr-Rangelen". Stockfoto

RMID:RH9HGH

Bilddetails

Bildanbieter:

Library Book Collection / Alamy Stock Foto

Bild-ID:

RH9HGH

Dateigröße:

7,1 MB (699,1 KB Komprimierter Download)

Freigaben (Releases):

Model - nein | Eigentum - neinBenötige ich eine Freigabe?

Format:

2004 x 1247 px | 33,9 x 21,1 cm | 13,4 x 8,3 inches | 150dpi

Weitere Informationen:

Dieses Bild ist ein gemeinfreies Bild. Dies bedeutet, dass entweder das Urheberrecht dafür abgelaufen ist oder der Inhaber des Bildes auf sein Urheberrecht verzichtet hat. Alamy berechnet Ihnen eine Gebühr für den Zugriff auf die hochauflösende Kopie des Bildes.

Dieses Bild kann kleinere Mängel aufweisen, da es sich um ein historisches Bild oder ein Reportagebild handel

Stockbilder mithilfe von Tags suchen

bookcentury1800 bookdecade booksubjectbotany bücherunterlage

Ähnliche Stockbilder

RMRH9HPR–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 188 6. Ydre formgivende Kraefter Insektangreb er ikke til mindre stehe ich bei frembringe afvigende Ehemalige, w. Ex. hos Fyrretraeer de saakaldte "Klunker", d. h. hekse - kostlignende Skud fremkaldte Klumper af af Hylesinus piniperda (i Tyskland derfor kaldt" waldgärtner"). Angaaende Dyrs Ødelaeggelse af Vedplanterne maa i øvrigt henvises til's Boas Forstzoologi og Tidsskr. w. Skovvaesen. Om Svampeangreb og de af Svampe fremkaldte Formforandringer. Abb. 117. Stammesvulster Bøgetrae med Store. Tillige stor Støtteroddannelse ved Foden. Ved Fugl-sang Sø i Jaege

RMRH9HDF–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter 213 fremkaldes ved Bakker og * Dale, betyder für Plantevaekstens Fordeling-, Kender enhver Jyde. Arterne har forskellig Følsomhed für Vinden og antager der-für forskellige Ehemalige. En Skov som" troldeskoven" laerer os overmaade tydelig, bei de. Abb. 137. (Rødgraner" Fanegraner") ich "den forvitrede Skov" ved Udsigt Tisvilde mod vest-sørvest. 28-5- 98. (Eng. W.) forskellige Arter er meget forskellig vindfaste ich Grad og antager Für - skellig Vind-Form, skønt udsatte Für samme Vindstyrke og samme Kaar. Ordne Forsøger jeg bei dm

RMRH9HCM–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter. 215 Mann - tydelig adskille 3 - 4 sukcessive Hovedskud (Schwein. 139) og udpege saavel Resterne bei' den afdøde Skudende som de kraftige blivende Stykker af de sukcessive Skud. Endog paa det Abb. 133 afbildede nedliggende Trae var Dette muligt: Tre sukcessive relative Skud er Ihr Papirsstumper maerkede med. Løvtraeernes Raekkefølge er endnu bloße usikker; ich det hele er det vist umuligt an opstille en almengyldig Orden für Vedplanternes. Abb. 139. En Skovfyr med smuk Sympodiedannelse, I. II, III betegner Tre sukcessive Hovedaxer. - H

RMRH91H4–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter 217 (Artemisia campestris), Ager Koføde (Melampyrum arvense), Siiene nutans, Allium oleraceum, Psamma baltica o. a. samt Exemplarer af Benved, Som kun var Faa cm Høje. Den er ogsaa Busk paa Räude Sti andfaelleder, hvor Vel ogsaa ofte Kreaturerne hjaelper beskaere jned bis auf den. Som Trae med meget ejendommelig Form findes den ogsaa paa Räude Strandfaelleder og Strandklinter: Stammen, er lav, haeldende, og Kronen pludselig bøjet af Ich vandret Retning (Abb. 127), dannende et Tag über Marken, hvad kan mann finden" kaldt Bordkrone".

RMRH9HHC–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter 203 bloße eller mindre Strakte ich Vindens Retning. Deraf følger da en jaevnt opstigende Flade af Busken eller som saaledes Traeets Krone, Abb. 129, 130 og 131 og flere Andre viser. Til fuld Forstaaelse af Formernes Fremkomst er det nyttigt an bemaerke, bei de ich Vindsiden liggende Skud bloße eller mindre bryder Vindens Magt- og vaerner für Dm, der udvikles paa Laesiden. Hes - selman har Med et Apparat, der Kunde angive Vindstyrken, KONSTA-teret," an Allerede paa de aabne Orte in Løvengen äh Vinden bety-. ng. 129. Bøgepurre paa-Ø

RMRH9HR7–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. Im (5. Ydre formgivende Kraefter faerdes unter deres Graesning, Bliver disse Buske ofte halvkugle-, bi-Kube-, AEG-eller klippede kegleformede og meget tät i hele Über-kredsen, Som den Abb. 13 afbildede Gran, der maaske er fremkommen paa denne Maade. Jeg har set Räude Graesbakker, Strandfaelleder og andre Overdrev, hvis Graesbund var tät afgnavet, og paa hvilke saadanne Buske stod spredt ich stor Maengde, paa deres Overflade ofte maerkede ved Besøg Faarenes Uldtotter fra (w. Ex. paa Møens Klint. Abb. 115. Strandeng lu Hasle Nordskov. 4. Juli 1911. En

RMRH9HH2–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 204 6. Ydre formgivende Kraefter 10 og 30 Hvad der gaelder Für den enkelte Busk eller det Trae, gaelder enkelte ogsaa für Krat Skove og paa saerlig vindhaergede Ste-der, navnlig ved Kysterne. Abb. 131 viser et Lille Krat paa Randen af; Nakkehoved Strandskraenterne ved det er tät og utilgaengeligt paa den Seite, hvorfra de hyppige og vedholdende Vinde kommer (til Højre); det bliver jaevnt højere og bloße aabent og tilgaengeligt, med normale Skud og normale Klinge paa Laesiden. Disse Billeder illustrerer tydeligt den almindelige Erfaring, an en. Abb. 130. Popler

RMRH9HF7–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 208 6. Ydre formgivende Kraefter Hjaelp. Er døde Grenkomplexer Hele store og falder efterhaanden sammen. Männer Bjaergfyrrene og Lyngen hjaelper Dm og hin - Anden saa Godt de kan. Andre Traeer Vedplanter kommer og nu til; Mann finder Rød-Gran, Som trodsig haever sig lodret Op. Männer raekker alle Sinus Grene bort fra Vindsiden ("Fanegran", Abb. 137). Man finder Birke med krummede uregelmaessige, Stottern,- Ofte er de. Abb. 134. Birke ich den forvitrede Skov. (E W.). flerstammede Med nedliggende Stammer (Abb. 134). Og bliver Enbaerbuskene mandshøje højere maaske, og

RMRH9HE9–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 210 6, Formgivende Kraefter ydre Et helt siehe Samlag frembyder Skovbunden andre Orte in, idet den er daekket af en tät og Höj, grønliggraa Plantevaekst af gold Sand - Star (Auto ex Arenaria); Mann ser Kun de Lange snoede Klinge, og andre Arter naesten findes Ikke, Kun enkeltvis indstrøet Graaris, Kobjelde, Salomons Segl (Bell Multiflorum) og Vedvindel. Det maa vaere en gammel Klit, hvis Sandstar har Holdt sig. "Troldeskoven "blev ich 1906 fredlyst efter Foranstaltning af de. Abb. 13 f>. Skov af Skovfyr ich Tisvilde Hegn, daarlig, aaben. 1895. (C. V.

RMRH9HNA–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 6. Ydre formgivende Kraefter 195 Dannelsen al Haard og moragtig Bund derved. Den kan feje Jorden bort fra Planternes Rødder, saa de laegges Blot, ikke Alene i Klitter, Männer ogsaa w. Ex. paa Faerøernes stormomsuste Bjerge 1 og Inseln vidtstrakte Højsletter 2, eller fra Ørkenernes Urter, Buske og Halv - Buske; ich Sydtunisiens Ørkener har jeg set Lave, tueformede Buske staa paa en 10-15 cm höj Søjle, der var deres Paelerod, Som var blottet derved, Vinden havde bortført Jorden. Selv om Sandet. Abb. 122. Ich Stenholtvand Granskov (3. Kronborg Distrikt) efter

RMRH9HG9–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 206 6. Ydre formgivende Kraefter (Sandskaeg, Cerastium semidecandrum, Timian, gul, Snerre Mark-Bynke og andre, Som mest trykker sig Ned ich Sandet og breder deres Skud ud über DETTE). 6. Samme Bundvegetation, Männer tillige med Lave og trykkede Bjaerg-Fyr, hvis grene ich Vindsiden (mod Havet) og ofte äh rødbrune draebte. Ihr findes Vel nogle andre Pflanzmaschine, saasom den Sorte - brune Lav Cornicularia aculeata, der Hager sig Schnelle i Sandet, og Cladonia cdcicornis; Sandstar, Blaa Munke, Høgeurt (HIERA -. Abb. 132. Nedriggende, omtr. 90 Aar gl. Ich "Den forvit Skovfyr

RMRH9HM5–. Botanisk Tidsskrift". Botanik; Pflanzen; pflanzen. 198 6. Ydre formgivende Kraefter og - Heraf var o. 400.000 AF 80-100-aarige Bevoksninger. 22 % af de faldne Traeer var knaekkede 1. En anden Maade, paa hvilken Vinden umiddelbart beskadiger Traeerne, äh, im den pidsker Grenene mod hvorved hverandre, Blade, Knopper eller hele Skud pidskes af; man kan se Naalene. Abb. 125. En maegtig Rødgran, vaeltet af" Julestormen" 1902 ich Stenholt Vang ved Hillerød. | E. W.) pidskede af Naaletraeerne Prytz, og efter det er ikke sjaeldent efter en Forsommer-Storm bei se Jorden unter Rødgran naesten grøn af afbraekkede bløde